Åndedrætsterapi
Åndedrættet
…er vores bedste ven!
Eller… burde være det!!
Det allerførste i et menneskes liv er ÅNDEDRÆTTET – og også det allersidste!
Alle åndedrag derimellem får oftest ikke ret meget opmærksomhed.
Hvorfor mon ikke?
Fordi vejret – populært sagt – trækker sig selv …
Faktum er, at styringen foregår automatisk i hjernestammen – og derfor behøver vi ikke koncentrere os om hvert enkelt åndedrag.
Ret praktisk, ikke sandt? Især fordi vi foretager ca. 20-25.000 åndedrag i døgnet.
Ok… men hvorfor så begynde at sætte fokus på åndedrættet, når nu det jo kan passe sig selv?
Det korte svar er: fordi vi kan!
Vi kan både trække vejret bevidst og ubevidst, men der er mange, mange fordele ved at være bevidste omkring vejrtrækningen.
Det vil jeg fortælle dig meget mere om her på siden.
Din egen termostat
Åndedrættet er som en termostat for nervesystemet!
Det kan reguleres op og ned…
Mund eller næse?
Har du i øvrigt nogensinde tænkt på, om du trækker vejret gennem munden eller næsen?
Hvorfor spør’ jeg om det?
Tungen
Og… hvor i munden ligger din tunge, mon?
Et mærkeligt spørgsmål, tænker du nok!
Men… har du nogensinde tænkt på det?
Bruger du gaffatape?
Eller… har du gaffatape viklet omkring ribbenene?
Underligt spørgsmål…!?
Få mere plads i kroppen
For at få kroppen mere smidig kan vi benytte flere veje.
Her kan du se mulighederne!
Nervus Vagus
Vagusnerven
‘Kært barn’ med de mange navne!
Hvorfor er den så vigtig?
“Træk vejret helt ned i maven…!”
Fortællingen om diafragma
Du har sikkert hørt nogen sige, at du skal trække vejret helt ned i maven… Det er rent faktisk noget sludder at sige sådan, for vi trækker jo vejret i lungerne, som sidder ret højt i vores bryst – inde bag ribbenene. Så hvorfor kan vi mærke, at maven buler ud, når vi er afslappede og trækker vejret dybt?
Her kommer forklaringen:
Det er, fordi åndedrættets motor – diafragma (også kaldet åndedrætsmusklen eller mellemgulvet) – stempler ned mod maven, hver gang vi ånder ind, og ‘falder’ tilbage op under ribbenene, når vi ånder ud. Ca. 20.000 gange i døgnet – hele vores liv. I hvert fald, når vi ånder hensigtsmæssigt. Diafragma er afledt af græsk og betyder ‘skillevæg’
Diafragma er forbundet:
- opadtil med lungerne og hjertet via bindevæv
- fortil mod brystbenet og tappen nedenfor
- med de nederste 6 ribben hele vejen rundt
- og bagpå til de første 2-3 lænderyghvivler
Så… hvert eneste åndedrag er faktisk en bevægelse – indeni og udenpå, fordi det hele er forbundet. Alt ‘det vigtige’ indeni bliver masseret/stimuleret/smidiggjort: hjertet – lungerne – organerne – muskler og bindevæv – led – kar og lymfer – nerver og sansereceptorer ved hjælp af diafragma.
Ved en normal og rolig indånding vil diafragma bevæge sig 1-2 cm nedad, mens den kan bevæge sig op til 10-12 cm ved kraftige ind- og udåndinger. Diafragma er som nævnt ovenfor forbundet med lunger og hjerte via bindevæv, og således trækker den i lunger og hjerte ved hver indånding. Herved udvides og fyldes lungerne med ilt – præcis som når du bruger en cykelpumpe.
Hvis vi er anspændte eller aldrig er opmærksomme på vores åndedræt, så er der stor sandsynlighed for, at vi kommer til at trække vejret overfladisk – dvs. en lille mundfuld luft ind og en lille sjat ud – uden at man overhovedet kan se på kroppen, at den bevæger sig i takt med åndedrættet. Eller i perioder måske helt glemmer at trække vejret. Det kan også være, at vi kommer til at overventilere os selv (hyperventilere) ved at ånde alt for mange gange – nærmest uden pauser af nogen art – gennem munden. For lidt og for meget er lige skidt!
Det autonome nervesystem
Oversigt over nervesystemet
Hvad styrer hvad
Se, hvad der specifikt styres af sympatikus og parasympatikus
Sympatikus – Kamp / flugt-systemet – ‘Speederen’
Se, hvad der sker, når vi befinder os i det sympatiske nervesystem
Parasympatikus – Ro-systemet – ‘Bremsen’
Se, hvad der sker, når vi befinder os i det parasympatiske nervesystem
Vær bevidst om dit åndedræt
Der er kun fordele ved det…!
“Sometimes, all you can do is breathe.
And breathe again.
You let breath carry you,
because you can not carry yourself.
Jeff Foster
“At foretage et bevidst åndedrag … er det mest omsorgsfulde, du kan vælge at gøre for dig selv!”
Lotte Paarup
Åndedrættet.nu
“Life is not measured by the numbers of breaths you take, but by the moments that take your breath away”
Maya Angelou
Det handler om at skabe tryghed i nervesystemet!
Vores følelser udtrykkes gennem åndedrættet – uden filter, men råt, ærligt og kærligt!
“The first movement starts with a breath”
Lotte Paarup
Ta’ kontakt
29 45 74 05
zoomafocus@gmail.com
Klinik i Odense og Øster Hæsinge, Faaborg
Lad mig hjælpe dig
med at få et bedre åndedræt
Du behøver ikke at være decideret syg for at opsøge mig, men kan blot være nysgerrig på, hvad et bedre åndedræt kan gøre for dig.
Lær at berolige din krop og dit nervesystem – du har redskaberne i dig selv – jeg hjælper dig blot med at få ‘øje’ på dem!
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er diafragma?
Diafragma, også kendt som åndedrætsmusklen eller mellemgulvet, er motoren i vores åndedræt. Den er forbundet med lungerne og hjertet via bindevæv, fortil mod brystbenet og tappen nedenfor, med de nederste 6 ribben hele vejen rundt, og bagpå til de første 2-3 lænderyghvirvler. Ved hver indånding stempler diafragma ned mod maven, og ‘falder’ tilbage op under ribbenene, når vi ånder ud.
Hvordan fungerer diafragma under åndedrættet?
Ved en normal og rolig indånding vil diafragma bevæge sig 1-2 cm nedad, mens den kan bevæge sig op til 10-12 cm ved kraftige ind- og udåndinger. Ved hver indånding trækker diafragma i lunger og hjerte, hvilket får lungerne til at udvide sig og blive fyldt med ilt.
Hvad sker der, hvis vi ikke er opmærksomme på vores åndedræt?
Hvis vi er anspændte eller aldrig er opmærksomme på vores åndedræt, er der stor sandsynlighed for, at vi kommer til at trække vejret overfladisk, dvs. en lille mundfuld luft ind og en lille sjat ud, uden at man overhovedet kan se på kroppen, at den bevæger sig i takt med åndedrættet. Det kan også være, at vi kommer til at over ventilere os selv (hyperventilere) ved at ånde alt for mange gange – nærmest uden pauser af nogen art – gennem munden.
Hvorfor siger man, at man skal "trække vejret helt ned i maven"?
Udtrykket “trække vejret helt ned i maven” refererer til fornemmelsen af, at maven udvider sig, når vi trækker vejret dybt og er afslappede. Dette sker på grund af bevægelsen af diafragma, vores primære åndedrætsmuskel, der bevæger sig nedad ved indånding og opad ved udånding.
Hvad er de sundhedsmæssige fordele ved korrekt åndedræt?
Når vi ånder korrekt, med diafragma bevægende nedad ved indånding og opad ved udånding, opnår vi en række sundhedsmæssige fordele. Dette inkluderer stimulering og massage af vores indre organer, muskler, bindevæv, led, blodkar, lymfesystem, nerver og sansereceptorer.
Hvad er konsekvenserne af overfladisk åndedræt eller hyperventilation?
Overfladisk åndedræt, hvor vi kun tager små indåndinger og udåndinger, eller hyperventilation, hvor vi ånder hurtigt og uden tilstrækkelige pauser, kan være skadeligt for vores sundhed. Det er derfor vigtigt at være bevidst om vores åndedrætsmønstre og sikre, at vi ikke ånder for lidt eller for meget.