Det sociale

Den sociale sensitivitet handler om stemninger og dit forhold til andre mennesker.

Du er oftest rigtig god til at mærke stemninger blandt de mennesker, du er sammen med. Måske kommer du ind i et lokale og straks fornemmer en stemning, som ikke mange af de andre tilstedeværende rigtig opfanger. Du kan være rigtig god til at fornemme de fine signaler, som dine venner, kolleger eller familiemedlemmer udsender – måske uden at de selv ved af det. Og… det påvirker dig! Kan du genkende det?

Det påvirker dig formentlig så meget, at du er nødt til at spørge vedkommende, om der er noget galt. Hvis de siger nej, så kan du ha’ svært ved at slippe følelsen af, at noget ER galt – og nærmest komme til at insistere på, at de bekræfter dig i din antagelse. FORDI det er så svært for dig at udholde den ubalance der er imellem det sagte og det sansede. Alt efter dit temperament, naturligvis!

Du kan være ret følsom overfor, hvad andre mennesker mener og siger, og måske hæmmer det dig i at være ‘dig selv’, og du kan komme til at ændre mening, alt efter hvem du er sammen med. Måske blive helt i tvivl om, hvad du egentlig selv mener. Udsat for kritik eller uenighed kan du føle dig misforstået og såret – og vakle i troen på dig selv.

Men… når du lærer dig selv og din sensitivitet godt at kende, så har du en formidabel intuition og indlevelse i dine medmennesker og det kan give dig stor mening at hjælpe andre mennesker i livet.

Pin It on Pinterest