Zoom ind…
på din personlige udvikling
ZoomAfocus..
Mine tanker omkring
Personlig udvikling
Mine tanker omkring personlig udvikling er bl.a., at det tar’ sin tid…. ‘at vikle sig ud’. Du må væbne dig med tålmodighed – og stor egenomsorg, når du gerne vil lære dig selv at kende og ‘vokse med opgaven’.
Det har taget et langt liv at bygge din personlighed op – med god hjælp fra mor og far (eller andre primærpersoner)… Det tager lang tid at blive bevidst om, hvad hører til dit oprindelige jeg og hvad du har tillært dig i løbet af din opvækst. Hvad er egentlig din egen indre kerne?
Kender du det…? Du har gjort eller sagt en bestemt ting hele dit liv og pludselig en dag bliver du opmærksom på, at du faktisk ikke kan stå inde for det, du gør eller siger. Du opdager, at det slet ikke er din egen ‘dagsorden’… men noget du en gang har lært.
Så derfor handler det rigtig meget om at blive bevidst.
Uden bevidstgørelse – ingen udvikling!
Og ikke mindst om at lære at kunne:
- stå ved dig selv – uden at træde på andre
- sige til og sige fra – velvidende at når du vælger noget til, så vælger du også noget fra
- berolige dig selv, så du ikke fortsætter med at geare dig selv op i stedet for at falde til ro
- bekræfte dig selv, så du ikke er afhængig af, at andre skal sørge for, at du føler dig i orden og noget værd
- konfrontere dig selv med alle dine forskellige sider – de gode såvel som de ‘dårlige’ eller de bevidste såvel som de ubevidste.
En lille historie til illustration:
Et nybagt par skulle for første gang spise hambrugerryg sammen. Konen skærer resolut enderne af hamburgerryggen, inden hun lægger den i gryden. Manden spørger sin kone, hvorfor hun gør det? Konen svarer prompte, at sådan koger man da hamburgerryg!
Parret er en dag på besøg hos konens forældre og tænk – de skal ha’ hamburgerryg. Konens mor skærer enderne af hamburgerryggen, inden hun lægger den i gryden. Svigersønnen spørger, hvorfor hun gør det? Svigermor svarer, at sådan koger man da hamburgerryg!
En dag er parret på besøg hos konens bedsteforældre og tænk – de skal ha’ hamburgerryg. Bedstemor skærer enderne af hamburgerryggen, inden hun lægger den i gryden. Den unge kones mand spørger, hvorfor hun dog gør det? Og… bedstemoderen svarer, at ellers kan hamburgerryggen ikke være i gryden…!
Morale:
Spørg dig selv:
– hvorfor du gør, som du gør!
– tænker, som du tænker!
Vær nysgerrig på dig selv!
At vokse med livet
Ønsker du forandring i dit liv…?
Når du vælger at se nærmere på dig selv, så handler det ikke om, at du partout skal lave dig selv om. Det handler mere om at blive bevidst omkring dine personlighedssider – og at tænke over og mærke ind i, hvordan du lever dit liv. Mærke, hvor tilfreds du er – og så ændre det, du ikke er tilfreds med!
I første omgang handler det mest om at blive bevidst!
Er du glad for dig selv...?
Spørg dig selv…
Når vi er nysgerrige på os selv,
så finder vi svar!
Ja, ligefrem elsker dig selv...?
Også når du gør noget fjollet, skidt eller dårligt?
Hvad kan du egentlig forvente og forlange af dig selv?
Er du rimelig, når du stiller krav til dig selv?
Hvad sker der med dig, når andre stiller krav til dig?
Hvordan er dine tanker om andre mennesker?
Føler du dig hævet over andre eller er du mere underdanig ift. andre? Eller både/og? Og hvorfor mon det?
Disse spørgsmål er ment som en inspiration til dig – så kan du selv finde på flere…!
Bliv nysgerrig på dig selv – lad som om, du lige har mødt dig og gerne vil lære dig at kende. Leg lidt med det – bliv som et nysgerrigt barn igen! Og husk: ingen domme, kun nysgerrighed!
Vi har alle vore grunde til at være, som vi er! Det betyder ikke, at vi ikke kan ændre på det – men vi gør, som vi gør, fordi vi har lært det som børn. Det kræver en bevidst indsats at ændre på vores måde at være til på – og det ér muligt!
Nogle af dine vanskeligheder eller problematikker kan måske hænge sammen med en uafklarethed i forhold til:
- Identitet: Hvem er du? Hvad står du for? Hvor nærværende er du? Og… ikke mindst: tør du være dig selv?
- Adfærd: Hvad gør du? Hvad gør du ikke? Hvorfor? Og hvorfor ikke? Og… tør du stå op for dig selv?
- Tanker: Hvad tænker du? Hvad tænker du ikke? Har du tankemylder? Styrer dine tanker dit liv?
- Relationer: Hvordan har du det med andre mennesker? Er du på lige fod med dine medmennesker? Eller over/under?
- Parforhold: …Elsker/elsker ikke…? Er du lykkelig? Eller keder du dig? Taler I om tingene? Er I ligeværdige?
- Børn: Er der (ofte) sygdom? Mistrivsel? Skænderier?
Har du fået mod på at lære dig selv bedre at kende…?
Lad mig hjælpe dig på vej…!
Kontakt
Klinikker
Odense og Øster Hæsinge, Faaborg
Ring
29457405
zoomafocus@gmail.com