Parterapi

Hvis du/I er i et parforhold, kan dét netop være den allerbedste mulighed, du/I har, for at zoome ind på dine/jeres vanskeligheder i livet. Brug parterapi til en udviklingsmulighed!

Ofte fastholder man hinanden i en følelsesmæssig fusion – dvs. begge parter vil gerne have den anden til at sørge for, at man føler sig i orden og værdifuld. Det må man lære at klare selv!

Det store arbejde består i at lære at kunne

  • bekræfte sig selv
  • berolige sig selv
  • konfrontere sig selv

for dermed at leve sit eget liv – sammen med sin elskede, men uden den snærende afhængighed af hinanden, fordi man er to halve hjerter, som kun tilsammen bliver ét helt.

Ligeledes må man kunne bære en vis mængde smerte for at kunne udvikle sig som et modent, ressourcestærkt, voksent menneske, som elsker sig selv – og sin partner.

... og hvorfor gik det så galt...?!

Hvornår opdager man, at ens parforhold ikke er, som man havde drømt om, det skulle blive?

Vågner man op en dag og så … vupti – var det det!? Eller kommer det li’så langsomt snigende, så man dårligt opdager, at det går knap så godt? Eller er det i virkeligheden begge dele?

Måske bider man ikke rigtig mærke i de små episoder, som blot udgør en lille brik i det store spil, indtil pludselig en dag, hvor man har samlet tilstrækkeligt mange brikker sammen, så billedet træder frem som en helhed?

Når man er ung og forelsket, så går livet bare derudaf… Man har masser af drømme, længsler og kræfter. Og så pludselig har man hus og partner og børn… op over begge ører! Hvad var det, der skete? Hvad skete der med kærligheden, drømmene og kræfterne?

“Livet må leves forfra, men kan kun forstås bagfra” sagde Søren Kierkegaard – det må jeg i sandhed give ham ret i! Spørgsmålet er bare, om vi vælger at forstå eller om vi vælger at bebrejde hinanden i stedet? Hvad gør du/I?

Nøglen til forståelse af os selv og vores liv er gemt i det spejlbillede, vi ser i andre! Dvs.: vi udsender en slags ‘sonar’, li’som flagermusene, mod vores medmennesker. De impulser, som kommer retur, fortæller os – som spejlebilleder – hvordan vi oplever os selv i forhold til netop de mennesker. Ved at ‘afkode’ de stemninger og følelser, vi her fornemmer, kan vi lære rigtig meget om os selv – hvis vi tør!

Alle, som har børn, ved, at de kan gøre os helt bløde og kærlige og få det bedste frem i os. Samtidig kan de trigge os helt op i det røde felt – og få det værste frem i os…! Det samme kan vores partner!

Når vi spejler os i vores partner og vores børn, så har vi – vil jeg påstå – en helt speciel mulighed for at udvikle os som mennesker. Fordi vi (som oftest) føler os mest trygge med vores nære familie, så er det også her, vi slipper vores facader og agerer som vi er – på godt og ondt!

Og tør vi se på alle disse sider af os selv og følge sporet af dem tilbage til vores barndom, så har vi muligheden for at få øje på årsagerne til vores emotionelle udbrud og siden forstå, at vi kun reagerer, som vi har lært. Mange af vores personlighedssider er opstået, fordi vi har skullet passe på os selv, så vi ikke blev kørt over ende af far, mor og andre søskende. Andre sider er måske opstået, fordi vi er blevet forkælede eller ‘curlet’ af mor og far, så vi ikke selv har lært at agere hensigtsmæssigt i vores liv.

Når vi har forstået det, så er det på tide at tage ansvar for vores eget liv!

Som J.K. Rowling (Harry Potter) har sagt:
“There is an expiry date for blaming our parents for steering us into the wrong direction”
“Der er en udløbsdato på, hvor længe vi kan bebrejde vores forældre, at de styrede os i den forkerte retning”

Kontakt mig!

Har du brug for at spejle dig ift. dit parforhold eller
har du og din partner brug for at se jeres parforhold lidt efter i sømmene

… inden alle brikkerne er lagt på plads…

så kontakt mig!

Tryk her!