“Mange veje fører til Rom…”

Mine redskaber

Jeg benytter mig af flere forskellige ‘redskaber’ eller ‘værktøjer’ / metoder eller teknikker til at hjælpe dig med de forskellige problematikker, du kommer til mig med.

Læs nedenfor om flg. redskaber:

  • Samtalen
  • Drømme
  • Opstillinger
  • Mindfulness og Meditation
  • Åndedrættet

Samtalen som redskab

Først og fremmest benytter jeg samtalen som redskab – og samtalen kan også være uden ord! Måske lyder det mærkeligt… men vi mennesker kommunikerer via mange kanaler.

Faktisk er talen kun 7% af den samlede kommunikation – resten består af: kropsholdning og –bevægelser, ansigtsudtryk, stemmeføring og talehastighed.

En del af den personlige udvikling består netop i at blive opmærksom på sine verbale og nonverbale udtryk – og ikke mindst at registrere, hvordan det føles indeni.

Derfor vil du opleve, at jeg spørger en del ind til ‘følelsen lige nu’. Det, gang på gang at sætte fokus på at mærke sig selv lige nu, gør, at man lige så stille vænner sig til, at det efterhånden sker mere automatisk. Nye vaner er li’så svære at lære, som gamle vaner er at lægge fra sig.

Det, at skulle samtale, gør også, at man nødvendigvis må tænke og mærke efter, hvad man egentlig mener eller føler om ‘sagen’. Så… for at kunne udtrykke sig verbalt må man nødvendigvis formulere nogle ord, der beskriver dette. Og… somme tider sker der noget indeni, når man siger noget højt…!

Og… øvelse gør mester!

Drømme som redskab

Når vi ser på vores natlige drømme, så kan det umiddelbart virke som noget værre roderi – som om der hverken er hoved eller hale på noget som helst. Men… når vi forstår, hvordan drømme er sat sammen, så er der guld at hente. De er som et skatkammer i vores  underbevidsthed. Et skatkammer fyldt med svar på: hvem vi er og hvordan vi kan finde ind til kernen i os selv.

Drømme består af symboler, og koden til at forstå symbolerne er en blanding af vores eget syn på dem og de arketypiske forståelser af dem (læs mere nedenfor). Carl Gustav Jung (schweizisk psykoanalytiker, 1875-1961) er en af de (efter min mening) betydeligste bidragere til vores forståelse af drømme. Han deler det ubevidste op i det personligt ubevidste og det kollektivt ubevidste.

Det personligt ubevidste er alt det, vi har med os af oplevelser, indlæring og prægning, som vi har registret, men ikke er os bevidste. Vi kan få fat i dette ved at arbejde med vores personlige udvikling – hvorfor er vi, som vi er og hvorfor gør vi, som vi gør? Etc.

Det kollektivt ubevidste er alt det nedarvede, som menneskeheden igennem tiderne har lagret som en slags basisviden i forhold til adfærd og tanker i livet. Det ku’ f.eks. være symbolerne: konge/dronning, vismand/kvinde, moder jord, krigeren, helten, narren, og det at være mand/kvinde/barn etc.

Det er bl.a. disse arketyper, som vores drømme også består af. Ved at ‘indtage’ disse symbolers plads kan vi få stor indsigt i, hvad der ligger gemt til os i drømme-skatten.

Den måde, jeg ofte arbejder med drømme på, er som opstillinger. Vi lægger så at sige drømmen op på gulvet – og du træder ind i de enkelte fremtrædende elementer og fornemmer deres budskab. Lyder det mærkeligt? Måske, men det virker!

Opstillinger som redskab

At lave opstillinger vil sige, at vi eksternaliserer indre billeder, problemet eller familien. Når vi sætter disse tematikker udenfor os selv – lægger det ud på gulvet – så opstår der en helt anden mulighed for at få belyst det u- eller underbevidste, end hvis vi blot taler om problematikken. Det får så at sige sit helt eget ‘liv’, som giver mening på en dybere måde.

Det forunderlige ved denne metode er, at man giver plads til at belyse de helt ukendte sider af en situation og kan få de vildeste aha-oplevelser, fordi man ikke tænker sig til løsningen, men derimod bruger sine sanser og kroppens eget ‘biblioket’.

Metoden er brugbar i så mange sammenhænge, at der nærmest ikke er situationer, hvor den ikke virker. Også når vi taler om drømmearbejde.

Mindfulness & Meditation

som redskab

Mindfulness = være nærværende tilstede her og nu
Meditation   = være med det, nuet består af

At øve sig i mindfulness og meditation er en proces, som er super svær.
Vi har så travlt i vores hverdag, at vi dårligt nok når at trække vejret… Vi bliver så let taget af vores følelser og af alle de påvirkninger, der er i vores travle liv.

Lige præcis derfor er det så uendelig vigtigt, at vi øver os i at være tilstede her og nu. OG… at være med det, som er – her og nu.

Som jeg ser det, handler det først og fremmest om at være venligt indstillet overfor sig selv – og gi’ sig selv tid til ‘at være’! Det at meditere eller være mindful er ikke (yderligere) et projekt som f.eks. en slankekur. Det er mere en måde at være i livet på – en livsstil!

Vi har brug for at kunne mærke os selv! Så ved vi nemlig, hvornår noget er vigtigt for os, så vi ka’ gi’ den gas. Og hvornår vi skal holde fri og slappe af. Det skal vi gøre af hensyn til vores helbred, så vi ikke bliver stressede og syge. Men også af hensyn til vores relationer, så vi kan være hele mennesker, som er nærværende tilstede i relationen.

Dette bliver endnu mere vigtigt, når vi får børn – for uanset om vi ved det eller ej… så er vi rollemodeller for børnene. De bliver ikke, som vi siger, de skal blive – de bliver li’som os!

…Om at komme i gang

Mindfulness

Når du vil begynde at fokusere på mindfulness, så skal der drosles helt ned for hastigheden – til en start. Hastigheden skal helt derned, hvor du kan mærke dig selv.

Prøv f.eks. at gå rundt på bare fødder i slowmotion – altså helt sloow, som en film, der hakker langsomt frem billede for billede. Mærk hver eneste bevægelse i hele din krop… hælen i gulvet – fodballen og tæerne, der ruller… samtidig med at det andet ben føres frem for at blive sat i gulvet… samtidig med at dine arme skiftevis er fremme og tilbage. Husk at trække vejret – også langsomt og helt ned i tæerne 🙂

Hvor længe kan du holde det ud? Måske ikke så længe ad gangen. Husk, at det fortæller dig, hvor travlt du egentlig har i dit liv. At du ikke kan holde ud, at ting tar’ så laaang tid… og at du sikkert godt ku’ ha’ godt af at sætte tempoet ned i al almindelighed.

Det handler om nærvær. Hvor nærværende er du i dit liv? Hvor meget plads giver du til at mærke dig selv og dine behov. Og dine børns behov, hvis du har sådan nogle?

Du kan også prøve at tage en rosin i munden… og virkelig mærke med din tunge, hvordan den føles i din mund. Prøv at beskrive den i detaljer, som hvis du skulle fortælle en blind, hvad en rosin er.

Alt dette er blot øvelser – for at give dig en fornemmelse af, hvordan livet også er, når det ikke går så stærkt. Om at mærke dig selv, så du lærer at kunne bemærke, når du er lidt ude af balance og skal finde tilbage til dit normale velbefindende.

Mindfulness handler ikke om, at man ikke må have travlt – men om at mærke sig selv og livet, mens det leves.

…Om at komme i gang

Meditation

Sørg for at være uforstyrret – både af tlf., børn og andre, så du ikke bliver afbrudt midt i det hele. Sørg også for, at der er en god temperatur i rummet, så du ikke fryser undervejs. Find en god stol med støtte til ryggen, så du sidder rank (evt. brug en pude). Sæt dig godt tilrette – og tag et par gode, dybe vejrtrækninger.

Mens du sidder der, så start med at have dine øjne åbne. Prøv i første omgang at fokusere på et bestemt sted. Læg mærke til, hvordan du fokuserer og hvordan det føles i din krop, når du fokuserer meget bevidst. Der sker nærmest en slags sammentrækning af bevidstheden – som at se igennem en kikkert. Det er i virkeligheden sådan, vi gør, hver gang vi koncentrerer os om en opgave – og det er jo vigtigt at kunne.

Slip nu fokuseringen og bred så dit syn ud til siderne, så du li’som indtager hele rummet og kan se ud af øjenkrogene – om end det er lidt sløret. Her skal du slappe af i øjnene – som om du falder i staver. Imens iagttager du igen din krop – mærk hvad der sker i kroppen, når du laver denne defokusering.

Prøv så igen at fokusere på noget bestemt (det kan du faktisk godt gøre med lukkede øjne – i hvert fald, når du er lidt øvet) og prøv så samtidig at brede dit syn ud, som før. Nu er du både fokuseret og defokuseret på samme tid. Hvad sker der nu? Kan du mærke forskellen?

Det er en vågen opmærksomhed, som både er udadrettet og indadrettet – og som gør, at du nu er klar til meditation.

Nu er du klar!
Herefter kan du enten lukke øjnene eller beholde dem åbne. Nu lyt til de lyde, der er i rummet og udenfor – fugle, biler, mennesker, din egen vejrtrækning etc. – igen uden at vurdere dem, blot være med dem. Det er kun lyde!

Mærk så din krop! Sidder du stadig godt? Ellers sæt dig bedre. Mærk din tyngde i sædet, dine fødder i gulvet og dine hænder i skødet. Mærk om du har spændinger nogen steder – og hvis du har, så træk vejret ind i området og slip spændingen. Mærk de steder, hvor din hud og dit tøj mødes. Og… mærk din vejrtrækning – vær med den! Mærk, hvordan det føles at trække vejret ind gennem næsen – ned gennem svælget, halsen og helt ned i lungerne – ja, endda helt ned i tæerne 🙂 og ud igen.

Alt, hvad du gør er at mærke og bemærke via dine sanser – helt uden vurdering.

… Og så er der tankerne…! De er der hele tiden – eller næsten. Som skyer på en blå himmel. Jo mere vi forsøger at slippe af med tankerne, desto mere trænger de sig på. Jeg har lært af Ole Vadum Dahl at sige et mantra, hver gang jeg opdager en tanke – det vil jeg videregive til dig: “… En tanke…! Okay…!Hmm..!” Og så slip den igen – og igen – og igen – uden at blive irriteret på dig selv for ikke at kunne håndtere det bedre. Det bliver bedre efterhånden, som du får øvelse.

Dette kunne være indflyvningen til meditation – ikke nødvendigvis let, men meget givtigt!

Når du er lidt øvet i dette, så prøv at lægge mærke til, hvem der egentlig er vidnet til alle disse sanseindtryk. Hvem opdager tankerne? Hvem mærker spændingerne? Hvem er? Du ér jo ikke dine tanker eller dine spændinger – men der er én, der er vidne til dem… hvem?

Det vil jeg rigtig gerne gøre sammen med dig – guide dig ind i din krop og sidde med dig – og være tilstede!

Åndedrættet

“Åndedrættet er det mest effektfulde bindeled
mellem tanker, følelser, krop og hjerne!”

Citat: Lotte Paarup, fysioterapeut og foredragsholder, som har skrevet nogle rigtig gode bøger om åndedrættet, som jeg varmt kan anbefale.
Se mere: https://aandedraettet.nu/

 

Noget af det mest paradoksale i livet er, at det som sker helt automatisk – nemlig at vi trækker vejret – det bliver så vanskeligt, når vi begynder at tænke over, hvordan vi egentlig gør det.

Kender du det, at du kan blive helt i tvivl om, hvordan din mave skal bevæge sig, når du trækker vejret rigtigt? Går den ind eller går den ud? Og hvad med brystkassen? Hvad gør den…?

Hvad er forskellen på at trække vejret overfladisk og så at trække det dybt? Forskellen er både fysisk og effektfuld.

Jeg sætter altid meget fokus på åndedrættet, når jeg sidder overfor mennesker, som har opsøgt mig – enten pga. stress eller andre problematikker i livet.

 

Prøv lige nu at fokusere et øjeblik på dit åndedræt. Man kan trække vejret på 3 måder – i halsen, ned i brystet og helt ned i maven:

  • Sæt dig oprejst, så der er ‘frie luftveje’ hele vejen fra halsen og ned til maven.
  • Du behøver ikke øve dig i at trække vejret i halsen – det gør du automatisk, især hvis du er stresset eller ked af det.
  • Først brystet: Løft dine albuer ud fra kroppen – og brug armene til at ‘løfte’ din overkrop samtidig med, at du fylder brystet med luft.
  • Mærk hvordan dine ribben udvides (som hvis en ballon fylder dig ud indvendigt) for så at mærke din brystkasse fortil (ballonen vokser) og helt om i ryggen.
  • Hold vejret et par sekunder – og slip udåndingen ud gennem munden med et ‘Aahh’
  • Så maven: Sæt dig nu lidt tilbagelænet og træk vejret roligt ind gennem næsen og mærk, hvordan din mave fyldes (altså går ud).
  • Hold en lille pause og lad så luften sive ud gennem mund eller næse, indtil det hele er faldet på plads igen.
  • Udåndingen må gerne vare lidt længere end indåndingen – både i bryst- og maveregionen.
  • Snup et par stykker (højest 3-4) af disse solide åndedrag – ka’ du mærke det?

Det giver ro og velvære!

Kontakt

Alle vil ha’ redskaber…
Osse dig?

Redskaber er gode… men de skal bruges rigtigt!
Redskaber kan ikke stå alene – du er nødt til at vide, hvordan du bærer dig ad!

Pin It on Pinterest