Bruger du gaffatape?
Har du gaffatape viklet omkring ribbenene?
Det var dog et underligt spørgsmål, tænker du nok…! Ja, det lyder mærkeligt, men det er blot et billede på, at du måske ikke bevæger din krop tilstrækkeligt under ind- og udånding, og måske heller ikke helt generelt. Forestil dig lige, at din brystkasse er viklet stramt ind i gaffatape… Hvordan tror du så, at du trækker vejret? Nej, ikke så godt, vel? Kroppen føler sig indespærret og det er ikke så let at bevæge dig, fordi dit bindevæv, dine led og muskler er stivnede og usmidige pga. manglende bevægelse, berøring og for dårligt åndedræt.
Så… hvorfor er det skidt?
- Det usmidige og stive område sanses langt mindre end det smidige
- Proprioceptionen (muskel/led-sansen – det at fornemme sig selv), altså den indre kommunikation, som foregår i kroppen og som giver dig mulighed for at mærke og få kontakt til din krop, bliver ikke stimuleret og hjernen lukker nærmest ned for sansningen af området
- Hjernen opfatter det som usikkert og uklart, og det tolkes som et ‘farligt område’ – og nervesystemet går i alarmberedskab.
Effekten af øget sansning via bindevævet:
- Når hjernen har et tydeligt billede af kroppen, kan den bedre tolke signaler, som de reelt er og ikke som en trussel
- Vi forbedrer vores bevægelser og bliver bedre til at sanse vores krop
- Vi oplever færre spændinger, via forløsning af ‘gaffatape’ og dermed et skifte i nervesystemet
- Vi føler mindre stress, fordi hjernen mærker kroppen bedre
- Vi arbejder med vores historie, som specielt lagrer sig i bindevævet
- Vores åndedræt er forbedret pga. en større ro via skiftet i nervesystemet, og der bliver bedre plads i kroppen til åndedrættet
- Bindevævet indeholder 5-6 gange flere sansereceptorer end noget andet af kroppens væv
3D
For at kunne foretage en optimal ind- og udånding så skal vi kunne bevæge brystkassen 3-dimensionelt. Se på tønden her ved siden af – de grønne pile viser hhv. ribbene (tøndebånd nr. 2) og bækkenbunden (tøndebånd nr. 3). De blå pile viser diafragma, som stempler ned mod bækkenet – og falder tilbage op under ribbene under brystkassen, mens de yderste blå pile viser, at hele brystkassen udvider sig 3-dimensionelt altså hele vejen rundt om kroppen.
For at kunne foretage disse åndedrag må vi øve os i afslappet tilstand. Vi skal øve os længe, inden kroppen er i stand til at foretage dette automatisk – og når vi er optaget af andre ting, der kræver vores opmærksomhed, så glemmer vi at lægge mærke til, at vi sandsynligvis (igen) trækker vejret overfladisk – altså kun i brystet.
Så… et optimalt åndedræt kan føles i hele bugvæggen, ud til siderne, ned i bækkenet og helt om i ryggen. Det sætter kroppen i bevægelse og giver en indre rytme – som en dans – for hvert eneste åndedrag…
Åndedrættets knoglerytmer
- På en indånding glider ryghvirvlerne lidt fra hinanden, så rygsøjlen forlænges – som en harmonika. På en udånding glider de tilbage igen. Det betyder, at kurverne i ryggen forandres i takt med en vejrtrækning.
- Ribbenene folder eller svinger sig ud på en indånding – som en paraply, der slås op. På en udånding svinger de ind igen – og paraplyen folder sig ned. Herved bevæges alle de mange små led imellem ribbenene fortil ved brystbenet og bagtil ved rygsøjlen.
- Korsbenet bevæger sig i takt med ind- og udåndinger. Herved bevæges blandt andet de to store bækkenled.
- Halebenet bevæger sig i takt med ind- og udåndinger. Herved stimuleres bækkenbundens muskulatur.
- Hele bækkenet udvider sig på en indånding og sædeknuderne glider fra hinanden – som om du bliver bredere over bagdelen. På en udånding glider det hele tilbage igen. Hermed bevæges de 2 bækkenhalvdele, hofterne og bækkenbundens muskulatur stimuleres.
- Brystbenet bevæger sig i takt med ind- og udåndinger. Herved smidiggøres den øverste del af ryggen, ‘brystryggen’, sammen med nakke og skulderområdet. Desuden hjælper brystbenets bevægelser ribbenene med at gøres deres arbejde og dermed ligeledes muskulaturen.
- Skulderbæltet med kraveben bevæges i takt med ind- og udåndinger. Herved samarbejder dette med både skulderblade og brystben.
- Kraniet udvides på en indånding, primært mod siderne. På en udånding trækker det sig sammen igen. Herved holdes selve kraniet smidigt, men også nakke og skulderområdet.
Graden af bevægelse i ribbenene er forskellig fra person til person, og meget afhængig af hvor optimalt et åndedræt, du har. Normalt bør graden af bevægelse ligge imellem 2-5 cm afhængig af krav til åndedrættets dybde og intensitet samt set i forhold til personens størrelse.