Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en psykolog?
Det er et spørgsmål, der umiddelbart kan være svært at svare på – men overordnet også ret enkelt. Hvis vi starter med at sammenligne de to titler, så kan man sige, at begge parter arbejder med mennesker, som de gerne vil hjælpe til at få det bedre psykisk.
Når mine klienter spør’ mig, så svarer jeg: den store forskel ligger i uddannelsen. Læs her, hvad Dansk Psykoterapeutforening skriver om dette: tryk her
En psykoterapeut
har taget en 4 årig privat udbudt – selvbetalt – psykoterapeutisk uddannelse. Det foregår som deltidsuddannelse i moduler med en eksamen/certificering til sidst. For at kunne gå op til eksamen er det et krav, at man har modtaget egenterapi. Det er med henblik på at få øje på sine egne problematikker og dermed egne blinde punkter – og få disse bearbejdet – så man som psykoterapeut kan holde sig selv og egne meninger ude af klientens situation og problematikker.
Det er ikke en beskyttet titel at kalde sig psykoterapeut. Er man medlem af Dansk Psykoterapeutforening har man lov til at tilføje ‘MPF’ – Psykoterapeut MPF. Det er i dag det tætteste man kommer på en godkendelse – et slags blåt stempel… Se beskrivelse på deres hjemmeside – tryk her.
En psykolog
har taget en 5 årig universitetsuddannelse i psykologi (3 år på bachelor og 2 år på kandidat), Herefter kan man kalde sig cand.psych., som er en beskyttet titel. En psykolog kan åbne sin egen praksis uden at være autoriseret psykolog og uden at have modtaget egenterapi, dog anbefaler Psykologforeningen, at man videreuddanner sig igennem yderligere 2 år, mens man arbejder som psykolog. Dette sker med vejledning fra erfarne, autoriserede psykologer og herefter kan man kalde sig autoriseret psykolog. Dette kræver et vist antal timers egenterapi.
Det er dog frivilligt, om man vil ha’ en autorisation. Læs mere – tryk her
Tilbage til ‘Velkommen’ – tryk her